Lægesekretær uden grænser - tør du ta´ chancer?

Jeg er 2. års lægesekretærelev og i forbindelse med vores uddannelse, skulle vi planlægge og afholde en konference for lægesekretærer og elever. Vores konference fandt sted i november 2010,og vi valgte at give konferencen ovenstående titel, da vi gerne villepræsentere et udpluk af de mange forskellige jobfunktioner, som vi har som uddannede lægesekretærer og samtidig give lidt inspiration til, hvordan man tager skridtet til at tage en chance.

Vi var delt op i følgende grupper: økonomi, it, styregruppe, praktisk gruppe og marketing. Vi stod for alt selv lige fra udarbejdelse af hjemmeside,plakater, brochurer, indhentning af sponsorater, tilmelding, udvælgelse af oplægsholdere, borddækning, bestilling af mad osv.

Programmet bød på morgenmad, information vedr. kommunomuddannelse, oplæg fra bl.a.en forløbskoordinator, en forskningssekretær, en praksissekretær og en coach. Konferencen bød også på Zumba, fælles frokost og Lotte Heise sluttede af med et meget rammende indslag om ”Kvindeliv på job”

Det var et kæmpe arbejde at planlægge og afholde konferencen, og vi var meget pressede undervejs, men det var alle timerne værd, og vi stod med en fantastisk følelse, da en total udsolgt konference var kommet godt i hus.

I løbet af processen fik vi diskuteret mange spændende ting bl.a. forskellige former for kommunikation, samarbejdsformer,ledelsesstile, planlægningsværktøjer, reaktionsmønstre og evalueringsmetoder. Jeg har fået rigtig meget ud af at være en del af denne proces, og jeg har også lært meget om mig selv og andre.

Til sidst vil jeg bare sige: ”Hvis I får chancen, så kast Jer ud i det – det er det hele værd”. 


Indsendt af Karin S. Lykke, 2. års lægesekretærelev

DL - Patient | Administration | Kommunikation | Weidekampsgade 8 | 0900 København C | E-mail: dl@hk.dk | Telefon: 33 30 43 60