Min første dag

Min historie er ganske kort og ikke så lærerig, men for mig, var det en positiv oplevelse.


Jeg havde min første dag nogensinde på min første afdeling som lægesekretærelev og var blevet vist rundt på afdelingen, hvor jeg også havde hilst på de andre sekretærer samt sygeplejerskerne. På et tidspunkt skulle jeg på toilettet og stod og ventede på gangen, da der var optaget. Én af sygeplejerskerne opdagede mig og kaldte på mig ved navn for at fortælle, at der var flere toiletter i den anden ende af gangen. Jeg blev meget positivt overrasket over, at hun allerede kunne mit navn efter så kort tid, og den oplevelse står stadigt meget tydeligt for mig, selv om den var så simpel. Det viser bare, hvor lidt der skal til, for at man føler sig velkommen et nyt sted.

Indsendt af Charlotte Fuglsang - 2. års elev

DL - Patient | Administration | Kommunikation | Weidekampsgade 8 | 0900 København C | E-mail: dl@hk.dk | Telefon: 33 30 43 60